Skolehund eller skolepædagoghund?
I takt med at dyreterapi vinder indpas i danske skoler, ser vi flere og flere som bruger hunde i undervisningsmiljøet. Men hvad betyder det egentlig, når vi taler om skolehund og skolepædagoghund? Er det bare to ord for det samme eller ligger der en vigtig forskel bag?Svaret ligger ikke i hunden selv, men i den fagperson, der er blevet uddannet med hunden
Fælles uddannelse men forskellige faglige tilgange
Hos Danske Terapihunde uddannes både lærere og pædagoger til Certificerede terapihundeførere med specialiseringen undervisning og pædagogik. Det betyder, at de gennemgår samme grundige uddannelsesforløb, hvor de lærer at arbejde professionelt med hunden som en aktiv del af deres praksis.
Vi har valgt at strukturere uddannelsen sådan, fordi vi gennem flere års erfaring har set, at de bedste resultater opnås, når hunden føres af en fagperson, der arbejder målrettet med øvelser og indsatser, som passer til vedkommendes faglige rolle. Hos Danske Terapihunde mener vi, at forskellen er både betydningsfuld og nødvendig at forstå. Ikke for at skabe skel, men for at sikre, at hunden bruges fagligt forsvarligt og med størst mulig effekt for de børn og unge som har brug for ekstra faglig eller social støtte i hverdagen.
Skolehund
En skolehund uddannes af en lærer, som integrerer hunden i undervisningen. Her bliver hunden en del af det faglige læringsmiljø og bruges aktivt i undervisningsaktiviteter. Læreren har fokus på læringsmål, faglig progression og klasseledelse. Hunden indgår i øvelser, der styrker elevernes faglighed, koncentration, motivation og deltagelse.
Lidt eksempler på faglige aktiviteter med skolehund:
- Talforståelse: Eleverne løser regneopgaver, hvor hunden er en aktiv deltager i opgaven det kan være ved at pege med snuden, eller poten på et bestemt tal
- Læsning: Der er selvfølgelig den kendte, hvor eleverne læser højt for hunden, men vi har udviklet mere avancerede øvelser til at fremme elevernes læsefaglighed.
- Bogstavsbingo: Hunden deltager som “spillemakker”, og eleverne træner bogstavgenkendelse og lyd.
Her er hunden ikke bare en passiv tilstedeværelse den er en aktiv del af undervisningen, og dens nærvær kan styrke både faglighed og trivsel.
Skolepædagoghund
En skolepædagoghund føres af en pædagog, som arbejder med trivsel, relationer og social udvikling. Her bruges hunden som en støtte i konflikthåndtering, følelsesregulering og inkluderende fællesskaber. Pædagogen har blik for det enkelte barns behov og bruger hunden som en tryg og nærværende medspiller i det relationelle og sociale arbejde.
Eksempler på pædagogiske aktiviteter med skolepædagoghund:
- Relationelle lege: Børn og hund leger sammen i strukturerede rammer, hvor der øves turtagning, respekt og samarbejde.
- Spejlingsøvelser: Barnet spejler sig i hundens ro, nysgerrighed eller grænser og lærer at aflæse og respektere andres signaler.
- Social læring: Samtaler og aktiviteter med hunden som omdrejningspunkt, hvor børnene lærer om empati, omsorg og hvordan man behandler andre.
- Tryghed i én-til-én kontakt: Hunden skaber et roligt rum, hvor barnet kan åbne op og øve sig i kontakt og følelsesmæssig regulering.
Her er hunden en relations skaber, en brobygger og en støtte i barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.
Båder lærer og pædagog arbejder professionelt med hunden. Begge har gennemgået samme uddannelse til Certificeret Terapihundefører med specialiseringen undervisning og pædagogik. Men de bruger hunden forskelligt, fordi deres faglighed og opgaver er forskellige.
Forskellen i praksis

To faggrupper men en fælles mission
Lærere og pædagoger har forskellige faglige perspektiver og det er netop styrken. Når de arbejder med deres certificerede terapihunde, opstår der en synergi, der kan skabe tryghed, motivation og udvikling for børn i alle aldre og især for dem, der har brug for lidt ekstra støtte.
Vil du vide mere eller bringe en hund ind i din skole?
Hos Danske Terapihunde arbejder vi hver dag for at styrke fagligheden bag dyreassisteret undervisning og pædagogik. Vores uddannelse er bygget på faglighed, erfaring, etik og kvalitet og vi tror på, at både lærere og pædagoger kan skabe noget helt særligt sammen med deres hunde.
Er du nysgerrig på, hvordan en Certificeret skolehund eller skolepædagoghund kan gøre en forskel på din skole?
Vil du vide mere om vores uddannelse, eller hvordan du selv kan blive terapihundefører?
Kontakt os vi står klar til at rådgive, inspirere og dele vores viden.
Besøg www.dansketerapihunde.dk og læs mere om uddannelsen, metoderne og mulighederne.
Din hund, dit potentiale, vores faglighed, sammen skaber vi tryghed, læring og relationer et poteaftryk ad gangen.
