Uddannelse til Hospitalshund & Klinisk Terapihund
Specialisering i dyreassisteret behandling i sundheds og omsorgssektoren
Uddannelsen til Certificeret terapihundefører med specialisering i sundhed og omsorg er en 12‑måneders, modulopbygget uddannelse for sundhedsprofessionelle, der ønsker at arbejde målrettet med dyreassisteret behandling i kliniske og omsorgsrelaterede miljøer.
Efter endt uddannelse bliver din hund enten Hospitalshund eller Klinisk Terapihund, afhængigt af jeres arbejdsområde og de hygiejne- og adgangskrav, der gælder.
Du får en personlig studieplan, så du altid ved præcis, hvornår dine møder, træningsdage og webinarer ligger.
Uddannelsens start og slut
Uddannelsen er udviklet til sundheds og omsorgs personale, der ønsker at arbejde professionelt med hospitalshunde. Forløbet kan gennemføres sideløbende men i samarbejde med dit arbejde.
- Efterårsstart: 1. oktober 2026 — 30. september 2027
- Forårsstart: 4. marts 2027 — 29. februar 2028
Arbejdet som terapihundefører i Sundhed & Omsorg
Som certificeret terapihundefører arbejder du i indsatser, hvor patienter og borgere har brug for behandling og støtte til deltagelse, træning, trivsel, regulering, kontakt, eller mental sundhed.
Du lærer at:
- planlægge og gennemføre målrettede indsatser
- integrere din hund som et professionelt redskab
- dokumentere progression og effekt
- samarbejde tværfagligt med sundhedspersonale
- arbejde efter Dyreassisteret Behandlingsplan©
Trivsel og tryghed både for menneske og hund er en grundlæggende forudsætning i hele arbejdet.
Studietid og tidsforbrug
Uddannelsen svarer til ca. 450 studietimer fordelt over 12 måneder.
Du skal forvente:
- 2–4 timer om ugen til online læring og opgaver
- 4 fysiske træningsdage (2 × 2 dage)
- 12–16 ugers praktik, integreret i din arbejdstid
- faste online mødepunkter (forelæsninger, Q&A og 1:1‑vejledninger)
Du får en personlig studieplan, så du altid har overblik over dine aktiviteter.
Sådan foregår undervisningen
Du arbejder selvstændigt med modulerne og deltager samtidig i faste:
- Live online webinarer
- Online forelæsninger
- Q&A‑sessioner
- Individuelle 1:1‑vejledninger
Alle datoer fremgår af din individuelle studieplan.
Fysiske træningsdage – 2 × 2 dage
Du deltager i to intensive træningsforløb á 2 dage med din hund.
Du vælger selv lokation:
- Brønderslev (Nordjylland) – fredag og lørdag
- Køge (Sjælland) – tirsdag og onsdag
Datoerne ligger fast og fremgår af din studieplan.
Fagspecifik praktik – 16 – 20 uger
Mod slutningen af uddannelsen gennemfører du din dokumenterede praktik på din egen arbejdsplads. Der er 60 timers dokumenteret fagspecifik praktik, og du får støtte og vejledning undervejs, så du kan omsætte din viden direkte i praksis.
Studiemiljø og netværk
Selvom en stor del af uddannelsen foregår hjemmefra og på din arbejdsplads, bliver du en del af et aktivt studiemiljø:
Online studiemiljø
Et tæt digitalt netværk, hvor du kan sparre, dele videoer, stille spørgsmål og få støtte fra andre studerende.
Geografiske studiegrupper
Vi hjælper med at etablere lokale studiegrupper, så I kan mødes fysisk og træne hundene sammen.
Transport
Da studerende kommer fra hele landet, må der forventes kørsel til træningsdage og studiegrupper.
Indhold på modulerne
Egnethedstest – første skridt i uddannelsen
For at blive optaget på uddannelsen skal du og din hund gennemføre en egnethedstest. Testen vurderer:
- om hunden trives i rollen
- om samarbejdet mellem jer er egnet
- om hunden kan arbejde i kliniske miljøer med høje hygiejnekrav
Egnethedstesten er en del af vores kvalitetssikring og sikrer, at både du og din hund får et godt og bæredygtigt uddannelsesforløb.
Dyrevelfærd som grundprincip
Din uddannelse klæder dig på til at arbejde med dyreassisteret behandling på en måde, der sikrer, at din hunds trivsel altid prioriteres. Du lærer at aflæse og forstå din hunds signaler. Du lærer at træne din hund til et højt niveau, så dig og din hund kan arbejde under optimale forhold og med respekt for hundens grænser. Dyrevelfærd er en integreret del af din praksis, og du bliver en ambassadør for ansvarligt og etisk arbejde med dyr i professionelle sammenhænge.
Efter endt uddannelse er du kvalificeret til
- Integrere din hund som et professionelt redskab i sundheds- og omsorgsbehandlingen for at fremme fysisk, psykisk og socialt velvære hos klienter eller patienter.
- Arbejde målrettet med dyreassisteret behandling for at opnå konkrete sundhedsmæssige, psykologiske og sociale resultater.
- Bidrage til sundheds- og omsorgsforløb i både offentlig og privat sektor, herunder hospitalsbehandling, ambulatoriebehandlinger, rehabilitering, palliativ pleje, plejehjem og hjemmepleje.
- Udvikle skræddersyede behandlingsplaner, der kombinerer sundheds- og omsorgspraksis med hundens deltagelse, samt evaluere deltagerens fremgang ved hjælp af dokumentation og målbare resultater.
- Deltage i tværfaglige samarbejder med andre professionelle faggrupper, hvor din viden om dyreassisteret behandling kan bidrage til en helhedsorienteret tilgang til sundhed og omsorg.
Fleksibel betaling
Du kan vælge mellem:
- Samlet betaling: 34.500 kr. inkl. moms
- Månedlig betaling: 3.250 kr./md. i 12 måneder (39.000 kr. i alt)
Er du klar til at tage næste skridt?
Start din rejse mod en meningsfuld og specialiseret karriere med dyreassisteret behandling i dag!

