Skolehund
Uddannelse til Certificeret Skolehund & Skolepædagoghund.
Professionel uddannelse i dyreassisteret pædagogik og undervisning
Uddannelsen til Skolehund eller Skolepædagoghund hos Danske Terapihunde er en 12‑måneders, modulopbygget uddannelse for lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde professionelt med dyreassisteret undervisning og pædagogik. Forløbet er et online undervisningsforløb efterfulgt af fagspecifik praktik som ofte gennemføres på din arbejdsplads. Du kan gennemføre uddannelsen sideløbende med dit arbejde.
Uddannelsens start og slut
Uddannelsen er udviklet til lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde professionelt med skolehunde i skolens hverdag. Forløbet er online og varer 12 mdr. Uddannelsen kan gennemføres sideløbende med dit arbejde.
Der er løbende start på uddannelsen, hvilket betyder at dig og din hund kan begynde stort set, når det passer ind i jeres program.
Arbejdet med en skolehund eller skolepædagoghund
Som certificeret skolehundefører arbejder du i læringsmiljøer, hvor elever har brug for støtte til trivsel, deltagelse og læring. Du lærer at integrere din hund som et pædagogisk redskab, der understøtter både faglige og sociale mål.
Du planlægger og gennemfører målrettede indsatser, dokumenterer elevens udvikling og samarbejder med kolleger, ledelse og forældre. Alt arbejde foregår inden for Dyreassisteret Undervisning og Pædagogik (AAE), hvor både faglighed og dyrevelfærd er centrale elementer.
Studietid og tidsforbrug
Uddannelsen svarer til ca. 500 studietimer fordelt over 12 måneder.
Du skal forvente:
- 2–4 timer om ugen til online læring og opgaver
- 12–16 ugers praktik, integreret i din arbejdstid
- faste online mødepunkter (forelæsninger, Q&A og diskussionsforum)
Sådan foregår undervisningen
Du arbejder selvstændigt med modulerne og deltager samtidig i faste:
- fælles online opstarter
- online forelæsninger
- online Q&A‑sessioner
- diskussionsforum
Fagspecifik praktik – 12 til 16 uger
Mod slutningen af uddannelsen gennemfører du din dokumenterede praktik på din egen arbejdsplads. Du får støtte og vejledning undervejs, så du kan omsætte din viden direkte i din praksis. Der er 100 times dokumenteret fagspecifik praktik.
Studiemiljø og netværk
Selvom uddannelsen foregår hjemmefra og på din arbejdsplads, bliver du en del af et aktivt studiemiljø:
Online studiemiljø
Et tæt digitalt netværk, hvor du kan sparre, dele videoer, stille spørgsmål og få støtte fra andre studerende.
Geografiske studiegrupper
Vi hjælper med at etablere frivillige studiegrupper, som I kan mødes i fysisk eller online, alt efter hvad der passer jer.
Transport
Da studerende kommer fra hele landet, kan der være kørsel til frivillige studiegrupper, men deltagelse er helt valgfri.
Mulighed for tilkøb af ekstra træning
Uddannelsen er designet, så du kan gennemføre den praktiske træning via det omfattende online materiale. Hvis du får brug for ekstra støtte undervejs, kan du tilkøbe individuel træning:
Priserne er fra‑priser, da de afhænger af afstand, tidsforbrug og opgavens karakter.
- Instruktørbesøg hos dig: fra 1.200 kr. pr. time + kørsel afregnes med reduceret timepris
- Træning i Nordjylland: fra 900 kr. pr. time
- Online 1:1 session: fra 600 kr. pr. time
Tilkøbene er helt frivillige og kan bruges efter behov, så du får præcis den støtte, der passer til dig og din hund.
Uddannelsens moduler
Egnethedstest – første skridt i uddannelsen
For at blive optaget på uddannelsen skal du og din hund gennemføre en egnethedstest. Testen er obligatorisk og vurderer, om hunden trives i rollen, og om samarbejdet mellem jer er egnet til det faglige arbejde, uddannelsen kræver.
Egnethedstesten er en del af vores kvalitetssikring og sikrer, at både du og din hund får et godt og bæredygtigt uddannelsesforløb.
Dyrevelfærd som grundprincip
Din uddannelse klæder dig på til at arbejde med dyreassisteret undervisning og pædagogik på en måde, der sikrer, at din hunds trivsel altid prioriteres. Du lærer at aflæse og forstå din hunds signaler, så den kan arbejde under optimale forhold og med respekt for dens grænser. Dyrevelfærd er en integreret del af din praksis, og du bliver en ambassadør for ansvarligt og etisk arbejde med hund i Folkeskoler, specialskoler, specialklasser etc.
Din certificering åbner dørene for at specialisere dig yderligere inden for dyreassisteret undervisning eller pædagogik eller for at anvende din viden på nye områder.
Fleksibel betaling
Du kan vælge mellem:
- Samlet betaling: 34.500 kr. inkl. moms.
- Månedlig betaling: 3250 kr./mdr. 39.000 kr. inkl. moms.
Er du og din hund klar til at gøre en forskel?
Hvis du vil uddanne dig til et af de fagligt stærkeste teams inden for dyreassisteret undervisning og pædagogik, begynder rejsen med en egnethedstest.

