Certificeret Terapihund

 

Uddannelse til Certificeret Terapihundefører 

Professionel uddannelse i dyreassisteret behandling og støtte

Uddannelsen til Certificeret Terapihundefører hos Danske Terapihunde er en 12‑måneders, modulopbygget uddannelse for fagprofessionelle, der ønsker at arbejde målrettet med dyreassisteret behandling, regulering og mental sundhed. Forløbet kombinerer online undervisning, fysiske træningsdage og fagspecifik praktik, så du kan gennemføre uddannelsen sideløbende med dit arbejde.

Du får en personlig studieplan, så du altid ved præcis, hvornår dine møder, træningsdage og webinarer ligger.

Uddannelsens start og slut

Uddannelsen er udviklet til fagprofessionelle, der arbejder med borgere i sociale, sundhedsfaglige eller behandlingsmæssige indsatser. Forløbet kan gennemføres sideløbende med dit arbejde.

  • Efterårsstart: 1. oktober 2026 — 30. september 2027
  • Forårsstart: 4. marts 2027 — 29. februar 2028

Arbejdet som terapihundefører

Som certificeret terapihundefører arbejder du i indsatser, hvor borgere har brug for støtte til trivsel, regulering, kontakt, deltagelse eller mental sundhed. Du lærer at anvende din hund som et professionelt redskab i planlagte, dyreassisterede forløb.

Du planlægger og gennemfører målrettede indsatser, dokumenterer borgerens udvikling og samarbejder med kolleger, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere. Alt arbejde foregår inden for rammerne af Dyreassisteret Behandlingsplan©, hvor både faglighed og dyrevelfærd er centrale elementer.

 

Studietid og tidsforbrug

Uddannelsen svarer til ca. 400 studietimer fordelt over 12 måneder.

Du skal forvente:

  • 2–4 timer om ugen til online læring og opgaver
  • 4 fysiske træningsdage (2 × 2 dage)
  • 12–16 ugers praktik, integreret i din arbejdstid
  • faste online mødepunkter (forelæsninger, Q&A og 1:1‑vejledninger)

Du får en personlig studieplan, så du altid har overblik over dine aktiviteter.

Sådan foregår undervisningen

Du arbejder selvstændigt med modulerne og deltager samtidig i faste:

  • fælles online opstarter
  • online forelæsninger
  • Q&A‑sessioner
  • individuelle 1:1‑vejledninger

Alle datoer fremgår af din studieplan.

Fysiske træningsdage – 2 × 2 dage

Du deltager i to intensive træningsforløb á 2 dage med din hund.

Du vælger selv lokation:

  • Brønderslev (Nordjylland) – altid fredag og lørdag
  • Køge (Sjælland) – altid tirsdag og onsdag

Datoerne ligger fast og fremgår af din studieplan.

Fagspecifik praktik – 12 til 16 uger

Mod slutningen af uddannelsen gennemfører du din dokumenterede praktik på din egen arbejdsplads. Der er 60 timers dokumenteret fagspecifik praktik, og du får støtte og vejledning undervejs, så du kan omsætte din viden direkte i praksis.

Studiemiljø og netværk

Selvom en stor del af uddannelsen foregår hjemmefra og på din arbejdsplads, bliver du en del af et aktivt studiemiljø:

Online studiemiljø

Et tæt digitalt netværk, hvor du kan sparre, dele videoer, stille spørgsmål og få støtte fra andre studerende.

Geografiske studiegrupper

Vi hjælper med at etablere lokale studiegrupper, så I kan mødes fysisk og træne hundene sammen.

Transport

Da studerende kommer fra hele landet, må der forventes kørsel til træningsdage og studiegrupper.

Indhold på modulerne

Inden du og din hund kan begynde på uddannelsen til Certificeret Terapihund, skal du tilmelde dig en egnethedstest. Består du ikke egnethedstesten, betales kun for testen. Efter egnethedstesten begynder du umiddelbart på uddannelsen.

Egnethedstesten vurderer de kompetencer og egenskaber, der kræves for at deltage på uddannelsen til Certificeret Terapihundefører.

  • Socialiseret og miljøtrænet: Din hund skal kunne håndtere forskellige omgivelser og situationer.
  • Tryg ved fremmede: Hunden skal føle sig komfortabel i nærheden af nye mennesker.
  • Nysgerrig og lærevillig: En positiv og åben tilgang til nye oplevelser og læring er vigtig.
  • Grundlæggende lydighed: Det er en fordel hvis dig og din hund har den basale lydighed på plads.

En egnethedstest tager altid højde for hundens alder og race. Kort sagt tester vi de instinktive reaktioner, som hunden ikke kan trænes til, og vurderer, hvordan den reagerer i forskellige situationer.

Bemærk: Skal du arbejde med børn under 6 år, skal dette oplyses inden testen.

Krav til deltagelse

  • Din hund skal være mindst 12 måneder gammel.
  • Hunden skal være sund og rask.
  • Vaccinen eller titertest må ikke være ældre end 2 år
  • Du skal have en lovpligtig hundeansvarsforsikring.
  • Din hund må ikke udvise aggressiv adfærd under testen.

Varighed: ca. 60 min.

Pris: 1.200 kr. inkl. moms og skal betales på forhånd.

Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke.

I dette modul får du en praktisk introduktion til uddannelsen som certificeret terapihundefører. Du bliver præsenteret for uddannelsens opbygning, de forskellige moduler og specialiseringer, samt hvad der forventes af dig og din hund undervejs.

Indhold:

  • Overblik over uddannelsens struktur og mål.
  • Præsentation af krav og forventninger til dig som deltager og til din hund
  • Præsentation af din(e) undervisere
  • Social kontakt med medstuderende
  • Introduktion til vores online læringsplatform

Kort sagt er det et modul der gør dig i stand til at navigere gennem uddannelsen

Krav til deltagelse: Bestået egnethedstest

Type: Online

Dette modul giver dig praktiske metoder til at træne din hund i at tilpasse sig forskellige miljøer og styrke dens sociale kompetencer. Vi skal arbejde effektivt med miljøtræning og socialisering som er nøglen til et trygt og effektivt samarbejde.

I uddannelsen til Terapihund er det afgørende, at du opnår stærke færdigheder indenfor miljøtræning og socialisering og dette modul hjælper dig med at udvikle de nødvendige færdigheder og erfaringer i at træne og socialisere en arbejdshund.

Træningen kræver tålmodighed, men resultaterne vil gøre din hund til en uundværlig partner i dyreassisteret behandling. Du arbejder ud fra en praktisk metode og du lærer at planlægge og dokumenterer dine fremskridt og evalueringer.

Du lærer blandt andet:

  • Hundens sanser og perception af miljøet
  • Socialisering  til mennesker i forskellige omgivelser
  • Miljøtræning i forskellige komplekse omgivelser
  • Stresssignaler og trivsel
  • Sikkerhed i nye miljøer

Krav til deltagelse: Modul 1

Type: Online + individuel vejledning

Dette modul giver dig en dyb forståelse af hundens sprog, signaler og adfærd. Du lærer at aflæse og forstå din hunds sprog og adfærd, så du kan arbejde sikkert og professionelt i alle situationer. Dette modul hænger tæt sammen med modul 2

Du lærer blandt andet:

  • Hundens sprog og signaler
  • Stress, arousal og trivsel
  • Adfærd i komplekse miljøer
  • Forebyggelse af konflikter
  • Observation og refleksion

Krav til deltagelse: Modul 1+2

Type: Online + individuel vejledning

På dette modul lærer du principperne for hvad klikkertræning er, du får praktisk erfaring med klikkertræning og du kommer til at mestre basale øvelser som du skal bruge i dit faglige arbejde som kommende terapi eller trivsels hundefører.  Modulet er delt i en teoridel og en praktisk del.

Hos Danske Terapihunde er dyrevelfærd en af vores mest centrale værdier og vi er fast besluttet på altid at sikre, at vores hundes velfærd prioriteres højt.

Dette betyder, at vi som virksomhed har forpligtet os til at sørge for, at hundene hverken arbejder for meget eller for lidt og at de altid har optimale vilkår for at kunne trives. Når vi beder hundene om at arbejde i komplekse og til tider stressende miljøer, er det vigtigt, at vi sikre deres trivsel, samtidig med at de udfører deres vigtige opgaver og gør en positiv forskel for de mennesker, de arbejder med.

For at skabe det bedste arbejdsmiljø for din hund og samtidig sikre de bedste resultater for de mennesker, som du og din hund støtter gennem dyreassisteret tjenester, er det nødvendigt at benytte en træningsmetode, der motiverer din hund til at yde sit bedste.

Vi mener at klikker træning er en af de mest effektive metoder til at opnå dette, da det bygger på positiv forstærkning og hjælper din hund med at forstå præcis, hvad der forventes af den. Denne metode styrker ikke kun din hunds læring, men skaber også en stærkere forbindelse mellem dig og din hund, hvilket er afgørende for, at I sammen kan levere den bedst mulige behandling til dem, i arbejder med.

Du behøver ikke have kendskab til klikker træning inden du begynder på modulet.

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3 (Modul 2 og 3 behøver ikke være afsluttet)

Type: Online + Individuel vejledning og der bliver mulighed for at deltage i praktisk trænings samlinger.

På dette modul skal vi beskæftige os med relationen mellem mennesker & hund.
Vi skal dykke ned i hvorfor samspillet mellem menneske og hund skaber fantastiske resultater.

Modulet bygger på den nyeste forskning omkring menneske /hund relation. Ved at forstå det evidensbaserede fundament for denne relation, får du indsigt i, hvorfor samarbejdet mellem menneske og hund er så unikt og effektfuldt.

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3+4 (Modul 2+3+4) behøver ikke være afsluttet

Type: Online + Deltagelse i studieforum + individuel sparring

Her lærer du at planlægge og rammesætte professionelle dyreassisterede indsatser. Du arbejder med målgrupper, struktur, etik og udarbejdelse af dyreassisteret behandlingsplaner.

Du lærer blandt andet:

  • Hvad er dyreassisteret behandling
  • Etik og professionelt ansvar
  • Målgrupper og behov
  • Struktur, mål og progression
  • Udarbejdelse af dyreassisteret behandlingsplan

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3+4+5

Type: Online + Individuel vejledning og sparring i studieforum

Dette modul klæder dig fagligt på til praktik. Du lærer at dokumentere professionelt, vurdere risiko og præsentere dig selv og din hund som et professionelt team.

Du lærer blandt andet:

  • Dokumentation af effekt og progression
  • Risikovurdering og handleplan
  • Arbejdsmiljø for hund, fører og kollegaer
  • Mundtlig præsentation af dig selv og din hund
  • Praktiske krav til praktik

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3+4+5+6

Type: Online + Individuel vejledning

Her lærer du at få indsatsen til at fungere i praksis i en organisation. Du arbejder med samarbejde, etik, logistik og praktisk håndtering af allergi og hygiejne.

Du lærer blandt andet:

  • Implementeringsplan
  • Samarbejde med fagpersonale
  • Etik og grænser i praksis
  • Allergi i praksis
  • Hygiejne i praksis
  • Logistik og udstyr
  • Hundens pauser og arbejdsgange

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3+4+5+6+7

Type: Online + Individuel vejledning

Du skal i gang med din endelige fagspecifikke praktik på 60 timer. Du skal bruge alt det du har lært på de foregående moduler og anvende det i praksis. Du skal dokumentere din praktik og det er også her du skriver din faglige specialerapport som skal danne grundlag for din certificering.

Krav til deltagelse: Modul 1+2+3+4+5+6+7+8

Type: Praktisk + Individuel vejledning

Her samler du alle dine kompetencer og dokumentation. Du afslutter uddannelsen med en certificeringssamtale og vurdering af både dig og din hund.

Indhold:

  • Portfolio (Alt obligatorisk materiale samlet og afleveret)
  • Certificeringssamtale ca. 30 min
  • Certificering som terapihundefører

Krav til deltagelse: Gennemført alle modulerne og afleveret obligatoriske materiale

Type: Online eller fysisk tilstede.

Består du ikke har du mulighed for at gå op til en re-eksamen. Pris 1500 kr. inkl. moms

Egnethedstest – første skridt i uddannelsen

For at blive optaget på uddannelsen skal du og din hund gennemføre en egnethedstest. Testen er obligatorisk og vurderer, om hunden trives i rollen, og om samarbejdet mellem jer er egnet til det faglige arbejde, uddannelsen kræver.

Egnethedstesten er en del af vores kvalitetssikring og sikrer, at både du og din hund får et godt og bæredygtigt uddannelsesforløb.

Læs mere om krav og forberedelse til egnethedstest

Dyrevelfærd som grundprincip

Din uddannelse klæder dig på til at arbejde med dyreassisteret behandling på en måde, der sikrer, at din hunds trivsel altid prioriteres. Du lærer at aflæse og forstå din hunds signaler, så den kan arbejde under optimale forhold og med respekt for dens grænser.

Dyrevelfærd er en integreret del af din praksis, og du bliver en ambassadør for ansvarligt og etisk arbejde med hund i sociale, sundhedsfaglige og behandlingsmæssige indsatser.

Fleksibel betaling

Fleksibel betaling – vælg den løsning, der passer dig

Du kan vælge mellem:

  • Samlet betaling: 34.500 kr. inkl. moms
  • Månedlig betaling: 3.250 kr./md. i 12 måneder (39.000 kr. i alt)

Er du og din hund klar til at gøre en forskel?

Hvis du vil uddanne dig til et af de fagligt stærkeste teams inden for dyreassisteret behandling og mental sundhed, begynder rejsen med en egnethedstest.