Uddannelse til Trivselshund
For private hundeejere, der ønsker at arbejde med deres hund som dyreassisteret støtte.
Uddannelsen til Trivselshund er et intensivt 4 til 5 måneders forløb for private hundeejere, der ønsker at bruge deres hund som en nærværende og tryghedsskabende støtte i frivillige sammenhænge.
En Trivselshund er en avanceret besøgshund, der arbejder med dyreassisteret støtte – ikke behandling, ikke undervisning og ikke kliniske mål. Fokus er på relation, nærvær, ro og trivsel. Uddannelsen kræver ingen faglig baggrund inden for sundhed, pædagogik eller terapi. Men du skal kunne lide at arbejde med mennesker.
Hvad er en Trivselshund?
En Trivselshund fra Danske Terapihunde er trænet til at støtte mennesker i forskellige livssituationer, hvor øget trivsel og tryghed er i fokus. Trivselshunde kan styrke selvtilliden hos mennesker i alle aldre, der har brug for støtte til at håndtere sociale, følelsesmæssige eller personlige udfordringer.
En Trivselshund er en hund, der er trænet til at:
- skabe ro og tryghed
- være nærværende i svære situationer
- støtte mennesker i sociale og følelsesmæssige udfordringer
- reducere stress i pressede situationer
- styrke kontakt og relation
- give afledning og positiv opmærksomhed
- skabe trivsel i hverdags- og omsorgsmiljøer
Trivselshunden kan arbejde frivilligt sammen med sin ejer og indgår i aktiviteter, hvor menneskelig kontakt, nærvær og relation er i centrum. Trivselshunde er en del af vores dyreassisterede støtte program.
Hvem er uddannelsen til?
Uddannelsen er for dig, der:
- vil besøge mennesker, der har brug for nærvær og støtte
- ønsker at styrke din hunds evne til at skabe ro og kontakt
- vil lære at arbejde etisk og ansvarligt med dyreassisteret støtte
- er privat hundeejer
- ønsker at arbejde frivilligt eller i foreningsregi med din hund
Du behøver ingen fagprofessionel baggrund.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er et intensivt forløb, der kombinerer fysisk undervisning, selvtræning, læsning af teori forud for de intensive træningsdage og en praktikperiode.
Fysisk undervisning – 4 dage på 3 måneder
Uddannelsen består af 4 intensive undervisningsdage (kl. 10.00–16.00) fordelt over tre måneder.
Undervisningen ligger typisk på fredage, lørdage eller søndage og foregår i små hold, så du får tæt sparring og praktisk træning.
Uddannelsen til Trivselshund foregår i Nordjylland, nærmere bestemt i Brønderslev. Alle undervisningsdage afholdes her i rolige og hundevenlige omgivelser og med fuld forplejning.
Undervisningsdatoer 2026:
- Dag 1: lørdag den 17. oktober 2026
- Dag 2: fredag den 30. oktober 2026
- Dag 3: lørdag den 14. november 2026
- Dag 4: lørdag den 12. december 2026
Det er obligatorisk at deltage i alle undervisningsdagene for at kunne blive certificeret og modtage diplom.
Undervisningsdagene indeholder både teori, praktisk træning, øvelser med hund og supervision. De danner fundamentet for den efterfølgende praktikperiode.
Praktikperiode – ca. 8 til 10 uger
Efter de 4 undervisningsdage gennemfører du en praktikperiode på 20 timer, hvor du og din hund arbejder med trivselsskabende aktiviteter i praksis.
I praktikken skal I:
- anvende de metoder og principper, I har lært
- træne trivsel, nærvær og kontakt i virkelige situationer
- opbygge erfaring med at arbejde med dyreassisteret støtte
- få feedback og vejledning
Praktikken er fleksibel og tilpasses dine muligheder.
Hvad du lærer
På uddannelsen lærer du at arbejde professionelt med din hund i dyreassisteret støtte.
Du får en solid teoretisk og praktisk forståelse af:
- Hundens adfærd og trivsel
- Tryghedsskabende samvær
- Belønningsbaseret træning
- Rammesætning og sikkerhed
- Trivselsskabende aktiviteter
- Etisk og ansvarligt arbejde med dyr
Vi har fokus på dyrevelfærd, relation og nærvær i alle dele af uddannelsen.
Efter uddannelsen kan du og din hund:
Efter uddannelsen kan du og din hund deltage i aktiviteter, der har til formål at støtte og øge menneskers velvære. Jeres arbejde kan omfatte:
- Støtte til øget motivation
- Forebyggelse af ensomhed og isolation
- Distraktion fra vanskelige situationer
- Følelsesmæssig støtte og komfort
- Fremme af social interaktion og kommunikation
- Hjælp til at opbygge sociale færdigheder
- Støtte i læringssituationer og uddannelsesmiljøer
- Forbedring af fysisk sundhed gennem øget aktivitet
- Afslapning og stressreduktion gennem berøring og nærvær
- Opmuntring til deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber
I samarbejde med sin ejer skaber Trivselshunden en tryg og uformel ramme, hvor menneskelig kontakt og relationen til hunden kan være en hjælp til at opnå bedre trivsel og social udvikling.
Indhold på uddannelsen til Trivselshund
Varighed og studietid
.Uddannelsen varer 4–5 måneder og består af ca. 150 studietimer, fordelt på:
- 4 undervisningsdage (10.00 – 16.00)
- 1:1 vejledning under praktik
- selvstudie og selvtræning
- opgaver og afleveringer
- 20 timer dokumentet praktik
Fokus på dyrevelfærd
Din uddannelse klæder dig på til at arbejde med dyreassisteret støtte på en måde, der sikrer, at din hunds trivsel og sundhed altid prioriteres. Du lærer at aflæse og forstå din hunds signaler, så den kan arbejde under optimale forhold og med respekt for dens grænser. Dyrevelfærd er en integreret del af dit arbejdet, og du bliver en ambassadør for ansvarligt og etisk arbejde med dyr i professionelle sammenhænge.
Fleksibel betaling
Du kan betale for uddannelsen på to måder:
-
-
Samlet betaling: 18.000 kr. inkl. moms
-
Betaling i 3 rater: 6500 kr. pr. rate (i alt 19.500 kr.)
-

