Hos Danske Terapihunde arbejder vi målrettet med at integrere hospitalshund og klinisk terapihund i sundhedssektoren som en del af fagligt funderede og dokumenterbare indsatser. Under vores specialisering Sundhed og omsorg har vi udviklet to særlige typer af terapihunde: hospitalshunden og klinisk terapihund.
Begge hunde er uddannet efter vores egne standarder og indgår som et supplement til en behandling – aldrig som erstatning. De arbejder tæt sammen med sundhedsfaglige medarbejdere, og deres funktion er altid koblet til et behandlingsmål, f.eks. i samarbejde med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
For hver patient udarbejdes der en dyreassisteret behandlingsplan, som sikrer, at hundens indsats er målrettet, dokumenteret, sikker og etisk forsvarlig.
Hospitalshunden er til indlagte patienter
Hospitalshunden arbejder på sygehuse og i afdelinger med indlagte patienter. Her er der særlige krav til hygiejne, adfærd og arbejdsmiljø.
Kendetegn:
- Arbejder i sterile og kliniske miljøer
- Møder patienter med nedsat immunforsvar eller komplekse sygdomsforløb
- Høje krav til hygiejne, pelspleje og adfærdsstabilitet
- Indgår som supplement til behandling og rehabilitering
- Samarbejder ofte med fysioterapeuter og ergoterapeuter
- Understøtter psykosocial trivsel og kontakt i indlæggelsesforløb
- Fører er altid sundhedsfaglig uddannet
- Hund bærer vest med “Hospitalshund”
Hospitalshunden skal kunne færdes i miljøer med medicinsk udstyr, alarmer og uforudsigelige situationer og samtidig bevare ro og kontakt.
Klinisk Terapihund til ambulante patienter
Den kliniske terapihund arbejder i lægeklinikker, ambulatorier og sundhedscentre, hvor patienterne ikke er indlagt. Her er fokus på tryghed, kontakt, meningsfyldte aktiviteter og støtte i mødet med sundhedssystemet.
Kendetegn:
- Arbejder med ambulante patienter f.eks. børn med stikkeangst, børn og voksne med angst.
- Indgår i samtaler, undersøgelser eller venteforløb
- Høje krav til ro, kontakt og tilpasning til kliniske rutiner
- Samarbejder med sundhedspersonale om konkrete behandlingsmål
- Mindre krav til sterilitet, men stadig høj standard for hygiejne og adfærd
- Understøtter psykologiske og pædagogiske indsatser
- Fører er altid sundhedsfaglig uddannet eller har en terapeutisk uddannelse
- Hund bærer vest med “Klinisk Terapihund”
Uddannelsen er ens i opbygning, men der er forskellige funktioner
Uanset om hunden skal arbejde som hospitalshund eller klinisk terapihund, gennemgår føreren den samme uddannelse: Certificeret terapihundefører med specialisering i Sundhed og omsorg.
Uddannelsen indeholder:
- Egnethedstest
- Teori og praksis over 1,5–2 år. Læs mere her
- Minimum 100 timers dokumenteret praktik
- Fokus på etik, dyrevelfærd, sikkerhed, hygiejne, kommunikation og dokumentation
- Re-certificering hvert andet år
- Løbende risikovurdering
- Udarbejdelse af dyreassisteret behandlingsplan for hver patient
Hvorfor er forskellen vigtig?
Forskellen mellem hospitalshund og klinisk terapihund handler ikke kun om arbejdssted den handler om sikkerhed, faglighed og ansvar. Når hunden indgår i sundhedssektoren, skal både patient, personale og hund være beskyttet og støttet.
Hos Danske Terapihunde har vi udviklet egne standarder for begge typer og vi arbejder tæt sammen med sundhedsfaglige aktører for at sikre, at indsatsen er meningsfuld, dokumenterbar og etisk forsvarlig.
Sammenligning: Hospitalshund vs. Klinisk Terapihund
| Kategori | Hospitalshund | Klinisk Terapihund |
| Arbejdssted | Sygehuse og hospitalsafdelinger med indlagte patienter | Ambulatorier, lægeklinikker og sundhedscentre med ambulante patienter |
| Patienttype | Indlagte patienter f.eks. neurologiske, traumepatienter, cancer afdeling, geriatriske afdelinger. | Ambulante patienter f.eks. børn med stikkeangst, på diabetes amb. voksne med angst eller kroniske lidelser. |
| Hygiejnekrav | Meget høje krav til sterilitet, pelspleje, adfærdsstabilitet og færden i kliniske miljøer | Høje tilpasset klinikmiljø, men med mindre krav end hospitalsafdelinger |
| Samarbejdspartnere | Fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sundhedsfaglig ejer af hunden | Klinikpersonale, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sundhedsfaglig ejer af hunden |
| Formål | Supplement til behandling f.eks. gangtræning med neurologisk patient, motivation til hoveddrejning ifm. genoptræning, afledning ved smerte el. angst | Supplement til behandling f.eks. støtte ved blodprøvetagning, afledning under samtale, ro i venteværelse eller motivation til undersøgelse |
| Behandlingsplan | Der udarbejdes en dyreassisteret behandlingsplan for hver patient i samarbejde med det sundhedsfaglige team | Der udarbejdes en dyreassisteret behandlingsplan for hver patient i samarbejde med klinikkens fagpersonale |
| Uddannelse | Sundhedsfaglig uddannelse og Certificeret terapihundefører med specialisering i Sundhed og omsorg | Sundhedsfaglig udd. eller Terapeutisk udd. og Certificeret terapihundefører med specialisering i Sundhed og omsorg |
| Re-certificering | Hver andet år inkl. opdatering af viden og vurdering af hunden | Hver andet år inkl. opdatering af viden og vurdering af hunden |
| Risikovurdering | Løbende vurdering af hundens trivsel, belastning og arbejdsmiljø i samarbejde med afdelingen | Løbende vurdering af hundens trivsel, belastning og arbejdsmiljø i samarbejde med klinikken |
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med hunde i sundhedssektoren eller har du brug for rådgivning om at komme i gang med uddannelsen til jeres klinik eller afdeling? Så kontakt os. Vi hjælper jer med at gøre det rigtigt fra starten.
#DanskeTerapihunde #Hospitalshund #KliniskTerapihund #SundhedOgOmsorg #Terapihund #DyreassisteretStøtte #Dyreassisteretbehandling #Livskvalitet #Faglighed #Certificering #Recertificering #Risikovurdering #Behandlingsplan #Ergoterapi #Fysioterapi
