Om instruktøren bag Danske Terapihunde – Betina Hofmann
Mit navn er Betina Hofmann. Jeg er ejer og founder af Danske Terapihunde.
Med baggrund i min passion og fascination for hunde, deres adfærd, deres glæde og taknemmelighed, har jeg stiftet virksomheden Danske Terapihunde.
Tanken bag Danske Terapihunde
Den 1. januar 2018 blev Danske Terapihunde en realitet.
Mit ønske om at lave en professionel uddannelse som Terapihundefører er at tilbyde en uddannelse bygget på evidens og den nyeste viden indenfor “Terapihunde” og generelt alt vedrørende AAI, AAA, AAT, AAC.
Være med til, at give den kommende terapihundefører et trygt og seriøst arbejdsredskab, som kan flytte grænser i det pædagogiske miljø Vores resultater håndgribelige – de kan både mærkes og måles.
Anvendelsen af professionelt uddannede hunde er et fagområde, som jeg ønsker at udvikle i Danmark ved at tilbyde en terapihundeuddannelse med høj kvalitet og faglighed.
Med min faglige baggrund og grundige viden indenfor anvendelsen af hunde som et terapeutisk og lærings redskab i de Danske institutioner er du sikker på at få en uddannelse, hvor du vil kunne gøre en forskel for rigtig mange mennesker.
Praktisk erfaring:
- Founder Danske Terapihunde 2018 –
- Har arbejdet som selvstændig hundeinstruktør siden 2013
- Har uddannet terapihunde og socialstøttehunde siden 2017
- Har uddannet PTSD servicehunde
- Uddanner diabeteshunde
- Har holdt 50+ foredrag og workshops om hundeadfærd og indlæringsteori
- Holder kurser og weekendkurser indenfor miljøtræning, socialisering, specialsøgning, nosework og lydighed
- Har studeret Wolf Behavior and Captive Management, Wolf Park, IN USA
- Har boet i Chicago, IL og arbejdet på et Shelter ”Save A Pet” i 2 år
- Er certificeret hundeinstruktør fra Animal Behavior College, CA USA
For mere information se meget gerne min LinkedIn profil
Hvad der motiverer mig
Arbejdsmæssigt har jeg altid været i rollen som underviser, formidler eller rådgivningsrollen. Jeg bliver glad i låget af, at være med til at gøre en forskel for andre mennesker.
Jeg drives af at dele min viden med andre og se mennesker få nye kompetencer. Det glæder uanset om det er børn, unge, eller ældre.
Hopper og danser bogstaverne for den ordblinde pige på 10 år eller er det den deprimerede mand på 86 år, som ikke har lyst til livet mere, eller er det den professionelle fagperson som arbejder i et pædagogisk miljø og som ønsker at videreuddanne sig selv og sin hund indenfor Terapihunde området.
Så er det lige præcis det jeg brænder for. Det er det som gør mig glad i låget hver eneste dag.
Mine egne hunde
I vores familie har vi 3 hunde, Diddi, Frigg og Mr. George Clooney – en brun harlekin puddel på snart 7 år. På uddannelsen til Terapihundefører er de på hver deres måde alle 3 med til at uddanne nye terapihundefører 🙂
Mere info?
Ønsker du mere dybdegående information om uddannelsesforløbet, så er du velkommen til gratis at booke studievejledning
Danske Terapihunde v/Betina Hofmann
E-mail: mail@dansketerapihunde.dk
CVR: 33677170
Thorsvej 24
9700 Brønderslev